Der er noget særligt over en lørdag i Skagen. Lyset. Stemningen. Og et veldækket bord.
Hos Skagen Hotel bydes I indenfor til en populær smørrebrødsbuffet med et stort udvalg af klassiske varianter – naturligvis ledsaget af 1 snaps. Her kan I tage jer god tid, fylde tallerkenen med favoritter og nyde et par afslappede timer i brasseriets hyggelige rammer.
Når frokosten er veloverstået, venter Skagen lige udenfor døren. Gå en tur gennem byen, mærk havluften eller læg vejen forbi nogle af de mange seværdigheder, som gør byen til noget helt særligt.
Skagen Hotel
Skagen Hotel ligger midt i centrum og danner en oplagt ramme om en hyggelig frokost i byen - her er den perfekte mulighed for at nyde en hyggelig stund i kombination med masser af oplevelser eller shopping.
Hotellet ligger tæt på flere af Skagens mest kendte attraktioner. Der er blot ca. 200 meter til Skagen Museum og omkring 500 meter til Michael og Anne Anchers Hus. Sønderstrand, Vippefyret og Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes, er også inden for kort afstand.
Lige uden for døren finder I gågaden med specialbutikker, caféer og stemningsfulde omgivelser, der indbyder til at blive lidt længere.